FREMDRIFT I GÆNGEPROJEKT

Fliser

De to føste gænger er færdige og arbejdet med gænge 2 til 6 er i gang og vil formentlig blive afsluttet onsdag. Herefter lægges der fliser i gænget bag garagerne nord for vejen. Før fliserne kan lægges er det nøvendigt at få støttemurene ved garageblokkene 2 til 6 og 8 til 12 på plads.

Tidsplan

Arbejdet med vandstikledningerne har tvunget vores entreprenør til at ændre arbejdsplanen, så hele den nordlige side af Boelsvang gøres færdig først. Det omfatter fliser og støttemure, herefter går arbejdet videre med gænge 1 til 5 som det første gænge og derefter følger gængerne 7 til 17, 19 til 29 og sidst gænge 31 til 35.

Vi har bedt vores entreprenør om at fremkomme med en ny tidsplan for resten af arbejdet. Denne bliver lagt på hjemmesiden umiddelbart efter modtagelsen.

Støttemure

De nye støttemure begynder at tage form og ved garageblok 2 til 6 kan den nye støttemur ses.

P-pladserne mellem garagerne

Der er gravet af den tidligere banket ved garage 2, så P-pladsen er blevet lidt bredere end den var tidligere.

Når renoveringsarbejdet når til P-pladserne mellem garagerne, vil man ordne alle P-pladser på een gang. Til gængæld forventes arbejdet at blive afsluttet i løbet af få dage.

I det omfang der ikke er plads til biler i garagerne eller på den store P-plads, henvises parkering til Brønsholmsdalsvej.

Vandstikledninger

Udskiftning af vandstikledninger er overstået, så nu er det slut med vandafbrydelser af den årsag.

Kloak

Hørsholm Vand er i gang med at reparere banketterne i bunden af en del kloakker. Arbejdet skrider hurtigt frem og giver ikke i sig selv nogen gener for beboerne. Til gængæld mangler der en opgravning i vejen ud for gænge 7 til 17. Her skal der graves en strækning med henblik på udskiftning af et rør.

Opgravningen gennemføres i samarbejde med Gravman, så vores entreprenør kan fortsætte sit arbejde uden hindringer.

Reklamationer 

Ved eventuelle reklamationer er det vigtigt at disse beskrives og  fremsendes pr. mail til enten Erik eller Jens sammen med billeddokumentation. På denne måde står vi os bedst. Reklamationer bliver behandlet på byggemøderne med både rådgiver og entreprenør.

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål til projektet kan stilles til enten Erik (nr. 22) eller Jens (nr. 32)

ORIENTERING OM GÆNGEPROJEKT – ÆNDRING AF TIDSPLAN

Under etablering af byggepladsen skulle entreprenør Gravmand A/S hente vand ud for Boelsvang nr. 31. I den forbindelse opdager Hørsholm Vand, at vandstikket er af en art, som er særdeles skrøbeligt overfor de arbejdsprocesser som lægning og vibrering af fliser vil medføre og de skønner, at der ved ca. 30 % af husene vil opstå akut vandbrud.

Derfor har Hørsholm Vand besluttet at udskifte vandstikledningerne ved samtlige boliger i Boelsvang. Dette sker selvfølgelig UDEN risiko og udgifter for grundejerforeningens medlemmer. Vi er så heldige, at denne opgave på meget kort tid af Hørsholm Vand er overdraget til vores entreprenør Gravmand A/S.

Denne uforudsete opgave bevirker, at byggeprocessen skal ændres, og den tidligere udsendte tidsplan bliver revideret (forlænget).

Opdateret tidsplan

Gravmand A/S er allerede begyndt at udskifte vandstikledninger. Vær i den forbindelse venligst opmærksom på ikke, at igangsætte vaskemaskine eller opvaskemaskine i dagtimerne hvis der arbejdes med vand i gænget.

Udskydelsen er selvfølgelig en streg i regningen for vores projekt, men set fra grundejerforeningens side, er vi heldige at det bliver opdaget nu, så vi ikke senere skal have gravet nylagte fliser op for at få udskiftet stikledninger.

Vi holder jer orienteret via vores hjemmeside boelsvang.dk. Bemærk nu også mulighed for at stille spørgsmål til- eller kommenterer på gængeprojektet.