Arbejdet på udvidelsen af brønsholmdal grøften starter i løbet af få uger og arbejdet vil forløbe i et antal etaper.
Det første synlige resultat vil være fældning af træer på nordsiden af grøften, d.v.s. den side der vender mod DOMEA byggeriet, og samtidig vil bevoksningen (græs og krat) på sydsiden af grøften blive beskåret. Dette arbejde forventes at starte den 25. august og pågå i ca. en til to uger.
I forbindelse med starten af arbejderne vil der blive opsat viberationsmålere 3-4 steder, bl.a. på hjørnet af Boelsvang 16.
Derefter skal Hørsholm Vand gennemføre en opmåling af terrænnet. Opmålingen skal danne grundlag for den endelige planlægning af gravearbejdet på siderne af grøften så den kan indeholde flest mulige m3 vand.
Når det endelige forløb af grøften er fastlagt vil gravearbejdet starte. Gennemførelsen af gravearbejderne vil tage ca. 1½ til 2 måneder. Gravemaskinerne vil kun være på den side af brønsholmdalgrøften, der vender mod DOMEA.
Nå de endelige planer for arbejdet er på plads, herunder tidsplanerne, vil der komme en ny information her på hjemmesiden.