Kategoriarkiv: News
HALLOWEEN
Torsdag den 31. oktober er det halloween – en begivenhed mange børn ser frem til!
Så derfor arrangerer vi ”slik eller ballade – rasletur” rundt i Boelsvang for alle børn, forældre og bedsteforældre.
Vi mødes på den store parkeringsplads kl. 18.30.
De beboer, der gerne vil have besøg af os, må meget gerne sætte en sløjfe på deres dørhåndtag – så ved vi, hvor der må rasles efter godter. De huse, hvor der ikke er sat en sløjfe på håndtaget, får ikke besøg af os.
Vi håber på stort fremmøde og glæder os til en uhyggelig aften. Svar evt. gerne i kommentarfeltet.
NABOHJÆLP
På Generalforsamlingen kom en opfordring fra nummer 7, om at anskaffe os et nabohjælp-skilt. Dette med afsæt undersøgelser der viser en reduceret indbrudsrisiko hvis man er tilmeldt nabohjælp-ordningen. Man kan læse mere om selve ordningen, om tilmelding hertil og hvorledes du kan bidrage til skabelsen af et mere sikkert nabomiljø på www.nabohjælp.dk
Skiltet er på vegne af foreningen bestilt og monteret af bestyrelsen, med assistance fra nr. 2. Tak for hjælpen til Christian.
VEJFEST 2013
Traditioner bliver bygget og relationer bliver skabt. Trods truende skyer, så afholdtes igen i år Boelsvang vejfest den 29. juni til stor glæde for de deltagende og ikke mindst for de deltagendes børn. Af efterhånden tilbagevendende traditioner var formiddagens teltrejsning, som kan ses i linket nedenfor.
Som noget nyt havde vi i år lejet en hoppeborg til foreningens børn.
En anden (efterhånden ufravigelig) tradition var, at Hugin medbragte en ganske udsøgt rom.

Tak for godt fremmøde og højt humør. På gensyn i 2014
NY GARTNER
Bestyrelsen har besluttet at optage et samarbejde med en ny gartner. Valget er faldet på Anlægsgartnerfirmaet Jørgen W. Petersen.
Udover at pris og kvalitet selvsagt har været en afgørende prioritet, så er årsagen til at valget af dettte firma at:
- de i forvejen er leverandør af vinterbekæmpelse i Boelsvang
- de i forvejen er leverandør til nogle af de omkringliggende foreninger
- de har en planteskole
Det har været vigtigt for os, at gartneren er dedikeret og ser os som en interessant kunde. Endvidere, at de i forvejen har naturlig adkomst til området og ikke skal køre en lang omvej for eksempelvis, at komme forbi og salte en kølig vintermorgen. Endeligt at gartneren kan bistå os med konkrete forslag og billige priser i forbindelse med udvikling af området. Jørgen W. Petersen har allerede slået græsset, klippet hækken, vedligeholdt åen og bortskaffet affald fra den grønne dag. Om kort tid vil vi desuden iværksætte udskiftning af defekte fliser i vores gænger, fræsning af busk-rødder ved nr. 2-6, såning af vegetation ved åen imod nordvest og ved hækken imod øst, sætning af forårsløg, samt reetablering af hækken ved siden af Boelsvang indkørslen.
Vi håber at I vil hjælpe med input og kommentarer til gartnerens arbejde her på siden.
