ORIENTERING OM GÆNGEPROJEKT

Udbud af arbejdet med renovering af vores gænger er nu afsluttet og vi har tegnet kontrakt med Gravman A/S, Birkerød. Gravman A/S har d. 7. marts været på besigtigelse sammen med arbejdsgruppen og set på forholdene. De forventer at påbegynde arbejdet mandag d. 4. april.

Under udførelsen af arbejdet vil der blive afholdt byggemøder, hvor arbejdsgruppen er repræsenteret, så vi kan udsende orienteringer til medlemmerne om hvor og hvornår der vil være forhold der kan påvirke den enkelte bolig.

Arbejdet vil formentlig blive udført af 2 arbejdshold, der vil arbejde i hver sit gænge. De vil kun tage det antal fliser op, som de den samme dag kan erstatte med nye.

Arbejdsgruppen vil løbende orientere om arbejdet med gængerne på www.boelsvang.dk

For at arbejdet med gænger kan udføres, skal evt. stensætninger mod gænget tages op og lægges væk fra gænget. Beplantning dog behøves ikke ryddet hvor denne ikke vokser udover gænget. Derimod skal bevoksning der vokser udover gænget ryddes.

Ekstraarbejder ved den enkelte bolig

De der måtte ønske at få udført flisearbejder i forbindelse med at gængerne bliver renoveret, bedes snarest muligt og senest søndag d. 20. marts henvende sig til Erik på mail kas@boelsvang.dk eller personligt i nr. 22 og kort beskrive hvad der ønskes udført. Erik vil så komme hen og måle arbejdet op og eventuelt tage billeder til underbyggelse. Materialet sendes herefter til Gravman A/S som oplyser en pris på arbejdet. Denne pris vil, via Erik, blive sendt til medlemmet, der så får en frist (kort) til at indbetale beløbet til grundejerforeningens kasserer, Erik Hellbrandt, hvorefter der gives meddelelse til Gravman A/S om at udføre arbejdet.

Priseksempler

Der er modtaget en konkret beregning af fliselægning for 2 forskellige ønsker og her kan prisen opgøres inklusiv moms til

  1. Bestående belægning ændres til ny belægning (50 cm * 50 cm) ca. kr. 435,00 pr. m2
  2. Ryddet bed belægges med fliser (50 cm * 50 cm), jord afgraves (30 cm) og lægges i depot hos grundejerforeningen og der lægges stabilgrus (20 cm) ca. kr. 600,00 pr m2
  3. Andre ønsker kan udføres, f.eks. genlægning af knækstensfliser e.l.

Ønsker om ikke at få lagt fliser til en bolig

Skulle der være boliger, hvor man ikke ønsker fliser lagt til hoveddøren og skralderummet, bedes dette ligeledes meddelt Erik hurtigst muligt og inden 1. april.

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål til projektet kan stilles til enten Erik Hellbrandt nr. 22, tlf. 4576 7787 eller Jens Bruus-Jensen nr. 32, tlf. 26 200 200

INDKALDELSE TIL EKSTRORDINÆR GF (Orientering nr. 3)

Orientering om projektet

Projektgruppen har fra Rådgivende Ingeniører Dines Jørgensen modtaget forslag til renovering af gængerne. Herunder forslag til fliser til henholdsvis gænger og P-pladser mellem garagerne, samt løsninger til opbygning af støttemure ved de øverste fire garageblokke.

Ved valg af løsninger er der lagt vægt på pris, holdbarhed, samt at vi får et skønhedsmæssigt løft af området.

Vi arbejder videre med Dines Jørgensen om den endelige udformning.

Ekstrordinær generalforsamling

Projektgruppen skal herved varsle om indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling Onsdag d. 27. januar 2015 kl. 18.00 i Lilletrommen på Hørsholm Biblioteket, med henblik på godkendelse af igangsætning af områderenoveringen samt finansieringen.

På den ekstraordinære generalforsamling til bestyrelsen fremlægge den valgte løsning, en tilnærmelsesvis tidsplan samt en finansieringsplan.

Grundejerforeningens advokat Morten Hansen-Nord fra Drachmann Advokater og ingeniør Jens Friberg fra Dines Jørgensen vil være til stede med henblik på at besvare spørgsmål fra medlemmerne.

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål til projektet kan stilles til enten Erik nr. 22 eller Jens nr. 32.

RÅDGIVER VALGT (Orientering nr. 2)

Rådgiver til vores gængerenovering er valgt

Projektgruppen har modtaget 3 tilbud på Teknisk Ingeniørrådgivning og Bistand. Tilbuddene har været behandlet i arbejdsgruppen og vi her derefter valgt Dines Jørgensen & Co. A/S, Hillerød til at varetage opgaven.

Der er gennemført et opstartsmøde med Dines Jørgensen og som start på projektet er der en nærmere opmåling af opgaven ved at blive gennemført.

Vi vil den nærmeste fremtid modtage en tidsplan fra Dines Jørgensen så vi kan planlægge for bl.a. en ekstraordinær generalforsamling om projektet.

Orientering om projektet.

Vi vender tilbage igen med en ny orientering når vi har er nyt at fortælle om projektet. Eventuelle spørgsmål til projektet kan stilles til enten Erik nr. 22 eller Jens nr. 32.