BØRNE OG VOKSEN FASTELAVN DEN 10. FEBRUAR 2013

Alle børn og voksne i samt venner af foreningen, inviteres til fastelavn ved P-pladsen søndag den 10. februar kl. 10. I år vil vi dyste i tøndeslagning i tre aldersgrupper. Først og fremest starter vi med børnene optil 4 år og herefter i aldersgruppen 5-13 år, hvor børnene de unge efter tur vil dyste om slik og kroner.

Som noget nyt vil vi i år også dyste i de en voksenrække fra 14 år og opefter (tønden er allerede lagt i vand). Udover det kommende års udelte respekt fra den øvrige del af foreningen (håneretten), finder vi også på en premie til vinderen.

Udklædning er ikke obligatorisk, men dog festligt og imødeset.

På gensyn

PS: Skulle nogle have en fantastisk opskrift på fastelavnsboller, eller være Kokkedal-mester i kaffebrygning, så vil vi glæde os over dit bridrag (SU)

GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Tak for en god generalforsamling på Usserød skole den 12. april, hermed følger referatet. Tak til Henrik i nr. 33 for referat-indsatsen og til Claus Bo i nr. 8 der dristigt påtog sig hvervet som dirigent.

 

VEJFEST den 30 JUNI 2012

Som annonceret på generalforsamlingen, inviteres du til Grundejerforeningen Boelsvang’s vejfest for alle foreningens medlemmer den 30. juni kl. 18.00 ved den store p-plads.

Vi byder på velkomstdrink og hygger derefter med grill og musik. Hvis stemningen viser sig at være til det, danser vi (bl.a.) Les Lancier efter middagen. Medbring selv mad/drikke/stol til eget forbrug.

Tilmelding af antal deltagere/bord/stol/grill sker på bestyrelsen@boelsvang.dk ligesom hjælp til teltrejsning kl. 10 om formiddagen er meget velkommen.

Vi håber på fantastisk vejr og at så mange som muligt vil deltage og gøre aftenen uforglemmelig.

 

TRE GANGE FASTELAVN

Den 19. februar afholdes endnu engang tøndeslagning for beboere og gæster i Boelsvang. Men belært af de seneste års entusiasme omkring udklædning og lyst til at slå til katten, så afholder vi i år tøndeslagning i tre kategorier.

En for de aller mindste – en pap-tønde med lidt godter i. Endvidere en tønde for alle vejens børn, dekoreret og opfyldt til lejligheden. Som noget nyt afholdes i år “voksentøndeslagning” med en tønde hvor holdbarheden er i højsædet.

Derfor, børn som voksne – kom og vær med til foreningens hidtil mest omfattende fastelavnsarrangement. Udklædning og aktiv deltagelse er absolut ikke en nødvendighed, men blot vores fornøjelse. Der vil være sørget for lidt at varme sig på, samt kroner til de som fortjener det.

På gensyn den 19. februar kl. 10

PS: Kaffebryggere og fastelavnsbollebagere efterlyses.